Kampreferater 2009
Vi kan slå dem alle sammen hvis vi vil!

B1950 sluttede i den foregående weekend af for dette efterår med en kamp mod Rødekro, som allerede var rykket op. Der var høje og falske forventninger til kampen, da holdene gik på banen til melodien af Champions League. B1950 var et presset hold pga. afbud, så efter en langvarig skade var TN tilbage i truppen, han var dog stadig plaget af de mange måneder på sidelinjen, så han valgte at blive på bænken under hele kampen, så skaden ikke brød op igen.

Ellers var det en flok kampklare spillere der spillede i denne kamp, selv Mr. Lover-Lover, Kim Hero, var ædru ved kampstart. Dog var historien en hel anden torsdag aften/nat, da Kim Hero og Små Just kæmpede en helt anden kamp, nemlig hvem der kunne kaste mest op. En kamp hvor Kim Hero vandt en smal sejr, og dermed er han stadig ubesejret i denne sport. Men nu til kampen, hvor B1950 viste at de er villige til at løbe mange meter for at lukke ned for modstanderne. Rødekro var frustrere igennem hele kampen over at de ikke kunne spille sig igennem B1950 defensiv, mens Rødekro havde mareridt ved tanken om kontrachancer til B1950.

Og efter en målløs 1. halvleg fik Kim Hero en friløber, han har tiden til at se op hvor målmanden står, og fumler den så i kassen. B1950 var kampen igennem meget disciplinerede, specielt "der Kampschwein" Lars Træner var i hopla dog fik han reddet en advarsel i land. B1950 slutter dermed af med 3 sejre i træk, og ender som nr. 3, efter for blot få uger siden at have lagt til nedrykning. Rendyrket klasse fra en rendyrket klub....
Rødekro-B1950 0-1 (0-0) Mål: Kim Hero MOM: Kim Hero

B1950 redder røven i Serie 4

Her et kort overblik over de sidste 2 kampe:
Bolderslev har over de forringe weekender reddet endnu en sæson i Serie 4, efter sikre storsejre over Løgum og Hellevad.

Løgum blev besejret med 4-1 efter en kamp hvor den før målløse "El Toro", Førge lavede hele 2 mål, heraf det ene en sand perle.
Birdie fik også scoret i denne kamp, og når disse to spillere scorer i samme kamp er det umuligt ikke at vinde.
Tim Skovmand slog sin topscorertjans fast med det sidste mål fra B1950's side.

Hellevad blev fuldstændig ydmyget med hele 7-0, mål blev scoret af Esben, X-Kapitän, Dalle og Tim 4 styks.
Figo var tilbage med sine skistøvler og spillede solidt.
B1950, Sønderjyllands rævgafe er dermed stadig at finde i Serie 4 til næste sæson

Das Abstiegmatch 2009

B1950 har under nuværende coach, Lars Træner, oplevet mange forskellige ting. Udsmidning fra Hansens Brauerei pga. Master Fatman, en lejlighed i ruiner efter Tønder Festival og Bennos suppe som stadig simrer i gryden....

I den kommende weekend gælder det dog en noget mere seriøs opgave, da man endelig kan slippe fri fra nedrykning og overleve med en sejr over Hellevad. Lars Træners trup er efterhånden ved at være skadefri, således at man blot mangler et par mand fra truppen. Den endelige trup er endnu ikke udtaget, da Lars vil bruge torsdagens træning til at udtage truppen. Allerede nu må han dog se bort fra Fleischwunde Schønne pga. skade, Kim "bytur" Hero pga. druk og Youngstar Def pga. seriøs business. Lars Træner udtaler således: "Hvis vi ikke vinder på lørdag, så fyrer jeg hele truppen, sender dem en uge i Dennis kælder og flytter til Randers i stedet for Faxe".

Her skal også lyde et KÆMPE opråb til B1950 Ultras. Folkene er ikke blevet set siden ruder konge var knægt, og de har ikke vist sig til de sidste mange kampe. Er B1950 Ultras blot medløberfans, eller er der noget om snakken i deres såkaldte slagsange? Hvis ikke der snart sker noget har bestyrelsen udtalt at de vil blive glemt som afdankede stjerner a la Zidane, Maradona, Giovanne Rector og Rømer blev det i historiebøgerne.


Ædru trup sikrer uafgjort.

Søndag skulle en kampklar og overraskende ædru trup til Møgeltønder for at spille endnu en træningskamp.

Vejret viste sig fra sin bedre side denne søndag, og selvom Lars Træner hellere ville have brugt eftermiddagen i haven, måtte han trække i trænertøjet.

Rømer var ikke en tilfreds mand da han fandt ud af han var 3. ældste mand i kamptruppen, og ungdommen har indfundet sit togt i Bolderslev.
Specielt brugbare afleveringer var en mangelvare i dagens kamp, et hav af fejlafleveringer og dårlige berøringer var der masser af, og derfor var det ingen overraskelse at målene kom efter tilfældigheder. Møgeltønder scorer efter en dårlig clearing og B1950 scorer efter et drop, hvor målmanden ikke kan holde Kruse indkugle, som knivskarpe Schønne er hurtigt over. At Schønne så brænder to store chancer er en anden sag.

1-1 und weiter im text.

Er B1950 i krise?

B1950 skulle torsdag møde Bredebro og her kunne man se frem til en spændende kamp da B1950 ville blive en del af nedrykningskampen med et nederlag.
Der var mødt mange nuværende og tidligere topspillere op fra B1950, og de var igennem alle aspekter af følelsesregistret. Først frustreret, derefter lykkelig, og da kampen var slut med en følelse: B1950 er fandme ligeså ringe som Kruse!

B1950 får nemlig en start som var skidt og som gjorde det var op af bakke det meste af kampen, bagud med 2-0, og spillet fungerer overhovedet ikke. Træner kaster terningerne og rykker rundt på spillernes positioner, og resten af halvlegen fungerer det udmærket. Birdie får såmænd reduceret til 1-2 inden pausen, og alle regner nu med at i 2. halvleg der vil B1950 gøre arbejdet færdigt. I pausen udspiller sig også en interessant situation, der står nemlig de to Fleischwunde mini Just og rævgaf Kruse og spiller fandango og prøver nogle tricks hvilket ikke lykkedes, de virker ikke det mindste skadede, men vil hellere sidde og drikke skænke end at spille kamp, totalt uacceptabelt i den situation B1950 måske ender i.
B1950 får en spand eiskalt wasser im gesicht kort ind i 2. halvleg, 3-1 scorer Bredebro til, og Træner er en presset mand. Så træder sidste sæsons Fleischwunde Tim Skovmand så til som livredder. Først reducerer han med et heldigt mål, så udligner han på et fornemt mål, og til sidst scorer han såmænd også til 4-3, og Træner er i ekstase og åbner en af Higgens medbragte skænke. Om det var skænken der gjorde Træner sejrsikker, vides ikke, men han vælger at sætte youngstar Def på banen med 20 min igen, og det skulle vise at være en kæmpe fejl på dagen.
Def vælger nemlig at være en blanding af Kedde og Kruse i denne kamp, han kan ikke tæmme en bold og rammer aldrig en medspiller med sine afleveringer. Som om det ikke var nok vælger han også lige at forære Bredebro et mål til 5-4, og kort forinden har Bredebro udlignet til 4-4 i en situation hvor mørket driller Thony Hansen. B1950 er lammet og taber dermed kampen og er nu indblandet i en hård kamp for at undgå nedrykning.

Kampens ringeste spiller, Def, udtalte efter kampen: Dævlen garme nu ved jeg hvordan det er at være Kruse i en fodboldkamp, heldigvis samler jeg alt det ringe i en enkelt kamp, hvorimod Kruse er konsekvent ringe i samtlige kampe.
Førge fik efter kampen en mulig gulerod at gå efter. Førge mente ikke han vejede for meget, det var Esben og rævgaf Kruse ikke enig i, da Førge mere mindede dem om en målløs hvalros. Efter en længere diskussion omkring problemer i barndommen og godt mad i cafeteria kommer guleroden så i spil, da Esben lover Førge at hvis han nogensinde kom ned på 82 kilo så ville Esben udlove noget meget kostbart og fornemt til Førge ganske gratis (for nærmere info, da kontakt undertegnede, det er lummert stof som ikke hører hjemme på B1950’s hjemmeside). Førge skulle efter signede allerede have tabt sig halvanden kilo hen over weekenden, så vægten nu blot viser 91 kilo. Hvor der er vilje er der vej!

B1950-Bredebro 4-5 (1-2)

Mål: Birdie og Skovmand 3
MOM: Skovmand (surprise)

B1950 cruiser mod serie 5

Serie 6 holdet spillede dagen efter serie 4 holdet havde lidt et skuffende nederlag.

Holdet stillede i en hidtil uhørt stærk opstilling, med manden der snart slår Thony Hansen af 1.holdet, Higgens i målet og med en bænk bestående af Karsten, Palle og Lars Træner, et uhørt højt niveau i Serie 6 sammenhæng. Dog var undertegnede chokeret over at se spillere som Esben og Kedde Bandit i startopstillingen, den ene kan ikke tæmme en badebold, og den anden er ringe i målet. Dog overraskede de os andre, Esben løb som om der var en skænk for ender af banen, men specielt Kedde viste hvorfor han bliver kaldt Donatello, da han hugger en ildkugle i nettet med venstre. Den nye angriber Tommy scorer sit andet mål i 2 kampe, da han snyder målmanden med et lumsk skud. Lige før pausen bliver det til et debutantmål, da Claus hugger et frispark ind i det lange hjørne, han var hentet ind som forstærkning fra oldboys-holdet og han har formentlig spillet sig ind på serie 6 holdet allerede. 2. Halvleg skulle blot køres hjem, troede man for en udvisning af Segato bringer Egernsund tilbage i kampen. Heldigvis har B1950 en brandvarm Berlinmauer i Higgens som har flere glansparader, til sidst må han se sig besejret til en reducering. Kedde som igennem det meste af kampen har været usynlig lukker dog kampen med 2 hurtige mål, først så tørrer han lige en mand på trods af få centimeters plads på baglinjen og smækker den op i det lange hjørne også er Kedde hurtigt over en returbold, og Kedde udtalte efter kampen: Jeg kan ikke engang tæmme en død kat fra Dennis kælder, men jeg laver mål HVER GANG jeg spiller angriber.

B1950-Egernsund 5-1 (3-0)
MOM: Kåres ikke
Platzverweis: Segato

Serie 4: 15 minutters meltdown sikrer B1950 et nederlag

B1950 spillede lørdag kamp i serie 4 mod topholdet fra Rødekro, en kamp som skulle få 15 afgørende minutter hvor al action skete.

De mange skader som B1950 er løbet ind i på det seneste fortsatte i denne kamp, I 1. halvleg var det kun Schønne som fik et kraftigt fleischwunde efter få minutters spil, og han bliver svær at undvære i modsætning til Kruse, han er fandme så ringe jeg kunne brække mig!!!

Der blev givet comeback til Bomber Bugslag, under dagens kamp var der dog mere tale om Fuser Bugslag da han ikke viste samme træfsikkerhed som før i karrieren. Hans kompagnoner fra B1950 Ultras talte sågar om at Bugslag var "over the hill", noget som de næste kampe må vise om der er sandhed i.

B1950 var ganske godt med i 1. halvleg, hvor begge hold har nogle løse chancer, uden at blive farlige.
2. halvleg bliver et mareridt for B1950, for efter 15 min af 2. halvleg er B1950 bagud 4-0.
Resten af kampen forløber stille og roligt og Rødekro kører sejren hjem.

B1950-Rødekro 0-4 (0-0)
MOM: X-Kapitän, efter lodtrækning hvor der var to sedler med hans eget navn

B1950 cruiser videre

B1950 Serie 6 hold skulle søndag eftermiddag spille mod Felsted, en kamp som skulle være barnemad for B1950 holdet.
Et nyt supporter crew mødte op til denne kamp, dog stadig under ledelse af Mikkel P. og Bomber Bo.
Felsted fik hurtigt supporterne på nakken, og selv B1950's Palle blev kaldt øgenavne, for hvor han i Gråsten blev kaldt Jens Vejmand, blev han nu kaldt Rudi Völler.

B1950 får dog aldrig gang i spillet, og Felsted går til pause foran 1-0 efter en personlig fejl af en efterhånden uheldig herre, som både har lavet selvmål og andet skidt.
2. halvleg spiller B1950 stadig som flasche leer, men får dog scoret nogle mål, som gør de vinder 4-1.
Bomber Bugslag udligner efter et raid af en anden verden af Johnny the Gut som finder Bugslag på midten.
2-1 bliver det ved X-Kapitän (under dagens kamp Kapitän) da han header et hjørne i nettet.
3-1 ved Bomber Bugslag, finter forsvaret og brager den i nettet.
4-1 ved Peter "av min ryg" Nissen, da han tæmmer en lang bold og får lige akkurat fart nok i skuddet til det går i nettet.

B1950 fører nu rækken klart og styrer mod jysk mesterskab i Serie 6.

B1950-Felsted 4-1 (0-1)
Mål: Bomber Bugslag 2, X-Kapitän og Peter Plys
MOM: Ingen kommentar


Pokaldrama da ungdommen fejler

B1950 røg i forrige uge ud af pokalturneringen, da man tabte til Serie 3 holde Rødekro, som rykker ned i Serie 4 til næste sæson HOHO.

B1950 blev først slået efter 120 minutters hård fight og dertil hørende straffespark, hvor ungdommen som sagt fejlede.

0-0 blev det efter 90 minutters spil, flere af de unge spillere som aldrig havde prøvet at spille en 0-0 kamp før var forbløffede over livets gang.
Største højdepunkt var Thony Hansens redning på straffespark (som aldrig skulle have været dømt, du flasche leer dommer)

Kim Hero åbner for godteposen efter små 100 minutters spil, efter Førge flår Rødekros venstre side op og serverer den for Kim Hero som scorer sikkert.

Kort efter får Rødekro udlignet efter en gang pingpong / klumpspil i feltet, pludselig hopper den hen til en Rødekro mand som udligner.

Nu skulle der straffe til, og her valgte Thue Langfinger klogelig at stille sig i baggrunden.

Bomber Bugslag brænder, sparker forbi mål!
0-1 Rødekro
Kruse brænder, et arrogant spark som målmanden nemt læser og redder.
0-2 Rødekro
1-2 Kim Possi scorer let, man skulle tro han gjorde dette i hver kamp.
1-3 Rødekro
2-3 X-Kapitän scorer IGEN sikkert, med et spark i sit sædvanlige hjørne
2-4 Rødekro, game set and match!

B1950-Rødekro 3-5 efter straffespark
Mål: Kim Hero, Kim Possi og X-Kapitän
MOM: Thony Hansen


B1950 sætter trumpf på i topbrag

Træner havde valgt at lægge denne vigtige kamp på en mandag aften, da spillerne i Møgeltønder hader at spille i hverdagene.
En svinestreg af Træner, men han var ligeglad, da de 3 point skulle i hus.
Tidligere formand for fanklubben, Mikkel P. og hans kompagnon Bomber Bo var at finde på tribunen til denne topkamp, og de bar B1950 fremad.
Allerede dagen efter skulle B1950 spille pokalkamp, men Træner valgte ein mannschaft wie den UEFA Cup gewinnt konnte. Med en frontduo i topform fik B1950 den sejr som satte Møgeltønder langt væk fra oprykning.

B1950 bryder hurtigt den målløse score, da Schønne bruger en trampolin som afsæt og header et hjørnespark i nettet via overliggeren. Her skal det nævnes at Bomber Bugslag i ekstatisk jubel næsten smadrer hånden da han jubler i udskifter-skuret.
B1950 brændte mange chancer i denne kamp, og derfor var der ingen der havde forudset at der stod 1-1 ved pause, på Møgeltønders eneste chance før pausen.

Førge lignede en mand som var mere død end levende, men lige pludselig dukker han op og tipper den over målmanden til 2-1 føring.
Nu var Møgeltønder knækket, og Schønne tøver ikke med at blive dobbelt målscorer, da han sparker et indlæg i nettet.

Højdepunktet i kampen var dog Førges mål til 4-1, hvor Førge ophæver tyngdeloven, med fjedre i læggene hopper han overmålmanden og header sejren i land.
Kort efter forsøger han sig med et saksespark, til tilskuernes store morskab, mislykkedes dette.

X-kapitän når at brænde et chance som bedst kan betegnes som et straffespark med langt tilløb.

Træner var efter kampen en tilfreds mand: "dævlen garme, nu går vi efter Serie 3"

B1950-Møgeltønder 4-1 (1-1)
Mål: Schønne 2 og Førge 2
MOM: Kruse (hvordan kan det ske?)


B1950 må nøjes med uafgjort i thriller

Allerede inden kampen var der stor spænding, da B1950 havde store mandskabsproblemer pga. konfirmationer og afbud.

B1950 fik dog samlet 12 mand, og next stop var derfor Egernsund.

B1950 havde der Kampfschwein Lars Træner på midtbanen, og efter kampen var der ingen i Egernsund der ikke vidste hvem der Kampfschwein var.

1. halvleg blev meget rodet, og den største chance tilfalder der Kampfschwein, men fra 7-8 meter sender han en ildkugle over mål, i situationen blev der skubbet i ryggen, men B1950 får ikke straffe.

2. halvleg startede B1950 som lyn og torden, og efter 60 min fører B1950 3-0. Først scorer Ivica Goos Olic, da han tackler bolden i mål.
Andet mål er en hjørnesparkskombination, Peppe prikker det hårde flade hjørnespark til bageste stolpe hvor der Kampfschwein scorer.
Tredje mål står Peppe selv for, da han afdribler en håndfuld spillere, spiller bande med Søren Nissen (ja, du læste rigtigt) og med venstre lobber den over en sagesløs målmand. Peppes bedste mål i hans lange karriere som B1950 spiller.

Så må Dalle udgå med ein fleischwunde og derefter falder korthuset.

Først 1-3 hvor Karsten intet kan gøre, så 2-3 i en situation hvor Karsten ser mindre god ud og til sidst 3-3 på en klar offside.

Men som der Kampfschwein sagde efter kampen: "det er ikke sjovt for de andre hvis vi ender med 10 sejre"

B1950 er fortsat ubesejret, og de kan være tilfredse med sæsonen indtil videre..

Egernsund-B1950 3-3 (0-0)
Mål: Ivica Goos Olic, der Kampfschwein og Peppe
MOM: ikke annonceret


B 1950 sejrer i kortorgie       se videoer

Kejser Tarp Arena lagde græs til åbningen på forårets turnering, og B1950 tog imod Hammelev.

Op til kampen var der meget spænding angående den nye videosektion der blev indviet med succes under dagens kamp, hvor flere nøglesituationer er fanget på livetv og diverse billeder findes også herunder.

B1950 skulle vinde dagens kamp hvis man ville spille med i toppen og fra start satte B1950 på kampen, med gode pasninger og hurtigt spil.

Første mål kommer efter et kvarters spil, og der var her tale om et perlemål fra Birdie Bro. Fra en spids vinkel curler han bolden over muren og op i det nærmeste hjørne, en sand lækkerbisken fra anføreren. B1950 var ikke færdig med det offensive spil, og B1950 brænder en stor chance da Schønne brænder en friløber til Træners store ærgelse (den kan ses i videosektionen). Det skulle senere vise sig at der blev brændt en endnu større chance. Først gør Figo det han er bedst til og landskendt for, nemlig at heade et hjørnespark i mål. Helt oppe i krydset sætter han den, et af Figos bedste mål i karrieren. Blot 5 min senere får han så chancen for at blive dobbelt målscorer, men han brænder en helt utrolig chance. 2 meter fra målstregen, ingen modspillere, ingen målmand bare en simpel inderside skal der til, men til samtliges forundring sparker Figo til bolden, så den ryger tilbage ud i feltet. En sand direktør som også kan ses i videosektionen, og Træner var efterfølgende chokeret og kunne ikke tro sine egne øjne. Hammelev spillede mere svinsk end hvis B1950 havde stillet op med 6 Lars Træner og 5 Kenny Nickelmann på holdet, og det blev til hele 5 gule og 1 rødt kort i kampen til Hammelev. Det røde kort kan ses i das videosektion, på et tidspunkt hvor Hammelev allerede er reduceret til 9 mand bliver X-Kapitän halal-slagtet af en Hammelev spiller og må den tunge tur i bad (rote kart).


2. halvleg blev en frygtelig omgang indianerfodbold, hvor B1950 spillede som en flok individualister og derfor bliver 2. halvleg hurtig sprunget over, da der ikke var meget positivt at tage med her. B1950 vinder dermed 2-0 og hopper et par pladser op i tabellen. Næste kamp er ude mod Haderslev, en kamp B1950 skal vinde, men hvor Lars Træner har et hav af skader og afbud, så POSEN skal rystes godt til denne kamp.


B1950-Hammelev 2-0 (2-0)

Mål: Birdie Bro og Figo
MOM: Schønne


Lars Træner i hopla i smal sejr

Skærtorsdag skulle B1950 spille kamp i serie 6 mod Lundtoft, og på forhånd var der optimisme i B1950 lejren, da Hjordkær blev halsslagtet i første serie 6 kamp ( her udgår kampreferatet fra undertegnedes side, hvilket er beklageligt).

B1950 får dog ikke en god start i denne kamp, da Lundtoft kommer foran 1-0 og kort efter også får et straffe, som Lundtoft dog brænder, et svagt spark, som leder minderne hen på Thue Langfingers legendariske ringe spark mod Rødekro i tidernes morgen. Efter dette kommer B1950 dog i gang, og har flere gode tilbud, dog var Lundtoft målmand en sand mur, flere refleksredninger og parader i topklasse, "The crazy gang" troede en overgang at det var Thony Hansen Lundtoft havde købt.

Thony "Lundtoft" Hansen bliver dog passeret kort efter, og hvem andre end der Træner udligner for B1950, da han sender en ildkugle af et spark af sted med skinnebenet. Træner var i sandhed laufstark, dribbelstark, allesstark i dagens kamp.

I 2. halvleg var der ganske enkelt en forfærdelig stemning på Kejser Tarp Arena, hvor der ofte var tæt på et slagsmål imellem flere spillere.
Træner når at få en assist til Bomber Bugslags mål, da han header mod mål og den kan Thony kun halvklare også var Bugslag over returen som en løve over et stykke nyrøget skinke. 2 sejre ud af 2 mulige er nu facit for Serie 6 holdet, som snart kan spille i samme række som 1.holdet hvis niveauet fortsætter.

B1950-Lundtoft 2-1 (1-1)
Mål: Lars Træner og Bomber Bugslag


B1950 U-20 hold taber til Bredebro

Søndag kørte B1950 en tur til Træners fødeby Bredebro, for at spille en kamp som vil gå over i historien.

B1950 havde nemlig hele 11 afbud, så B1950 stillede med et rent ungdomshold. Træner valgte at tage målmandsposten, i mangel af bedre.

B1950 var igennem hele kampen laufstark, dribbelstark, allesstark, men måtte til sidst se sig besejret, b. la. efter en dribletur fra Træner, som mistede bolden også blev der scoret i et tomt mål.

Det blev til en debut til Danny Cool, og det kronede han med en scoring.


Bredebro-B1950 3-1 (1-0)
Mål: Danny Cool


Gammel debutant sikrer B1950 sejr

Lørdag skulle B1950 spille sæsonens første hjemmekamp, gæsterne var Bov IF som B1950 i historiens løb har slået utallige gange.

På trods af at han endnu ikke have været til træning, så var Figo at finde i startopstillingen, dette skulle vise sig at være en genistreg af Lars Træner, da han fik en hovedrolle i kampen.

B1950 kører tværs over Bov i 1. halvleg, hvor B1950 kunne have ført med 2 cifrene tal, men duoen i front, Schønne og Skovmand må have røde ører efter deres fæle afbrændere. Så var det jo godt at Træner havde taget Figo med, for Figo viser no mercy da han hamrer den i nettet til 1-0, til stor glæde for publikum.

Figo scorer også til 2-0 på et hovedstød, og Træner udbrød derefter: "Scorer han hattrick, skifter jeg ham ud"... Figo var stolt over sine nye fodboldstøvler, som har givet ham muligheden for at blive topscorer i denne sæson.

I 2. halvleg spillede B1950 som "ein kiste leer", men en hurtig scoring i starten af 2. halvleg af Skovmand gør sejren aldrig kom i fare.
2. halvleg fløj kortene i luften, både Esben og Kedde fik gule kort for grove frispark. Bov når at score 2 mål, men sejren, den blev i Bolderslev.

Figo blev dermed dagens spiller, en debut som sjældent er set mage.

B1950-Bov 3-2 (2-0)
Mål: Skovmand og Figo 2


B1950 smider sejr væk til sidst

Efter blot en uge på udendørs græs skulle B1950 spille deres første træningskamp, denne gang gæstede man Lundtoft.

Træner havde valgt et rent juniorhold til dagens kamp, hvor der kun var en håndfuld, som havde rundet de 20år.
Starten B1950 fik kunne ikke blive meget bedre, 14 sekunder gik der ifølge dommeren da Schønne scorer på en fejl i forsvaret.
Efter den episode blev kampen mere lige, og Lundtoft får et par store chancer og et frispark som blev dømt efter en sær episode hvor kommandoen "Jeg har" blev sagt og efter dette valgte dommeren at dømme frispark. Goos sagde til dommeren at han ikke dømte efter de nye regler, da Goos tidligere i karrieren havde spillet under lignende regler i det gamle rige DDR. Kort efter scorer Schønne så igen, da målmanden laver en ordentlig koger og Schønne blokerer den ind i et tomt mål. Lundtoft får reduceret kort efter til 1-2, men det forhindrer ikke B1950 i at gå til pause med en 3-1 føring, da Schønne fuldender hattricket, igen efter en målmand der havde været i posen ifølge træner Lars Hansen. I 2. halvleg fik den nye youngstar Kedde Bandit debut og scouten gav ham en godkendt debut, dog sagde træner Lars Hansen efter kampen: "Er war schwach wie ein flasche leer". Lundtoft vender kampen i de sidste 10 minutter og kampen ender 3-3.

Lundtoft-B1950 3-3 (1-3)
Mål: Schønne 3 styk


B1950 sprudler i sikker sejr

For et stykke tid siden skulle B1950 spille efterårets sidste kamp mod Aller Sogn, en klub som lå uden for landets grænse og ret.

Træner havde rystet POSEN og trukket jokere frem som man ikke havde regnet med.
Dette skulle vise sig at vær en god ide, da B1950 i overlegen stil sejrede.
Efter lang tids pres og et par stolpeskud og brændte friløbere, scorede Kim Possi fra 40 meter,bum-bam og målmanden var tandløs.

I 2. halvleg blev kampen lukket effektivt, da Førge, som brændte 2 chancer fra 10 meters afstand, spiller Birdie fri som scorer på et luckypunch. Birdie scorer også til 3-0 og dermed for første gang i hans seniorkarriere 2 mål i samme halvleg

Det blev ikke til mere for B1950, som dermed overnatter på 5.pladsen, og dermed at 2. pladsen stadig en mulighed, da der blot er 4 point derop.

Aller Sogn - B1950 0-3 (0-1)
Mål: Possi og Birdie (dobbeltpack)
MOM: Birdie